Hvert år udgiver vi en Opel kalender, der sendes til alle medlemmer, sammen med årets sidste klubblad. Den indeholder billeder af medlemmernes biler – som de selv har indsendt.
Har du taget et godt billede af din bil? Så send det til: kalender@historisk-opelklub.dk
Træf kalenderen herunder, indeholder datoer for kommende klubtræf, samt for stumpemarkeder, hvor klubben er repræsenteret med en stand. Endvidere også enkelte træf hvor klubbens medlemmer, via klubben, er inviteret til at deltage. Kalenderen opdateres løbende.
For yderligere info omkring arrangementerne i klubben, se nyeste klubblad.
Ønsker DU at afholde et arrangement i klubregi? – er her lidt retningslinier, og kontaktinfo!
Bowling hygge
Traditionen tro er der igen bowling hygge 2. lørdag i januar.
Den 11. januar 2025 kl. 14:30
Hobro ……-
Vi starter bowling kl. 15 -17 som vanligt, og dem der ikke spiller er heppekor.
Efterfølgende er der spisning i restaurationen med stor buffet.
Klubben er igen vært med 1. mellem øl – vand el. vin.
Prisen pr. person:
Bowling 2 timer incl. sko + buffet = 410 kr.
Kun buffet = 250 kr.
Betalingen foregår på mobilepay nr. 2894-7705 ved tilmeldingen.
Jeg håber, at se en masse kendte ansigter og forhåbentligt også gerne nogle nye…. Og så håber jeg, vi får en hyggelig dag som vanligt.
SU: 2/1-2025
MVH
Mette Jul Larsen – medlems nr. 1922 – mobil 2894-7705
Kære Veteranbilejer
I 2025 afholder vi veteranbil udstilling Lørdag d. 3. maj 2025
Sidste år havde vi et max antal udstillere, men vi er tilbage til den gamle tradition uden max. antal. Dette er grundet at vi ikke holder selve åbningsdage sammen med veteranudstillingen næste år og det giver mulighed for at tage alle tilmeldte veteranbiler ind igen. Så det glæder jeg mig rigtig meget over😊
Både du og evt. din klub – Her er netop chancen for at starte træfsæsonen op med en weekend for hele familien, så saml vennerne eller klubben og tag på en super hyggelig weekendtur i Jesperhus i forbindelse med veteranbil udstillingen og få rabat på dit ophold. Pris eksempel på camping ses dette link.
og så kan du trække kr. 500,- fra når du har tilmeldt din veteranbil. Bemærk vi har variable priser.
Husk både tilmelding og evt. booking af weekendopholdet skal foregå på mail til karin@jesperhus.dk
Klik på dette link for yderligere info Jesperhus 2025
Her er lige lidt ”tidlig information” om det kommende pinsetræf
Indbydelse og information om tilmelding til Historisk Opel Klubs pinsetræf 2025 kommer i næste nummer af Blik og Platiner
Pinsetræffet 2025 bliver holdt på De Hvide Svaner Camping, Karrebækvej 741, 4736 Karrebæksminde fra fredag d. 6. juni til mandag d. 9. juni 2025.
Vi har fået lov til at forhånds-reservere nogle af campingpladsens hytter og pladser frem til d. 15. januar
Der kan reserveres plads på campingpladsen fra d. 14. september 2024 kl. 900, og bliver fordelt efter først til mølle-princippet.
Reservation laves ikke hos Campingpladsen men hos arrangørerne på mail: opelpinse@yahoo.com eller på tlf. 30318295.
Priser 2024: (Er dem, som vi har fået tilbud om at afregne til)
- Teltplads/plads til campingvogn uden strøm 85,00/døgn
- Strømplads inkl. strøm 145,00/døgn
- Overnatning voksen 105,00/døgn
- Overnatning barn 3-17 år 75,00/døgn
- Hund 25,00/døgn
- Miljøtillæg 15,00/pr. plads/døgn
- Campinghytte inkl. 6 personer (2 på hems) 725,00/døgn med slutrengøring (Uden bad/toilet)
- Fjordhytte m/bad/toilet op til 4 personer (Husdyr ikke tilladt) 1.940,00 for 2 døgn eller 2910,00 for 3 døgn (med slutrengøring)
- Svanehytte m/bad/toilet op til 6 personer (Husdyr ikke tilladt) 2.530,00 for 2 døgn eller 3795,00 for 3 døgn (med slutrengøring)
- Andet: Badpolet, ca. 4 minutter 6,00/stk.
Ved bookning skal i huske at oplyse jeres navn, medlemsnummer, adresse, tlf.nr, mail, og (gerne) bilens nummerplade; samt om I vil booke en plads med eller uden strøm, eller en hytte (samt hvilken type).
Vi skal også vide hvilke datoer I gerne vil ankomme og afrejse,
De Hvide Svaner Camping er en lækker campingplads med mange faciliteter, og som for nogle år siden fik ny lejrchef, hvor mange af faciliteterne på campingpladsen blev renoveret, og der er blevet bygget mange nye hytter.
Mvh.
Gurli og Carsten Hansen (medl. 718),
Anne-Grethe Ganderup og Mogens Hansen (medl. 2088)
Aase og Steen Ibsen (medl. 2238).