Situationen med Corona (COVID-19) epidemien er jo stadig langt fra overstået, selv om det heldigvis ser markant bedre ud nu, end det gjorde tilbage i marts hvor vi sidst meldte ud.
Desværre er der endnu ikke meldt noget ud omkring forsamlingsforbuddet, ud over at det udløber i sin nuværende form d. 8/6-2020.
Alle regner med at vi kommer til at måtte samles op til 30 eller måske 50 personer men indtil der meldes officielt ud er klubbens holdning uændret; Nemlig at vi ikke afholder arrangementer i klubregi hvis de kan komme til at stride imod de officielle retningslinjer regeringen udstikker.
De officielle arrangementer der normalt ligger i Juni og Juli er allerede flyttet til efteråret, og vi regner med, snart at kunne komme med en udmelding i forhold til arrangementer i August og resten af året. Indtil da håber vi at I stadig vil blive ved med at dele billeder her, og i gruppen af jeres flotte biler og de aktiviteter i laver med dem sammen hver for sig.
En opfordring skal lyde til bruge tiden på at lave en artikel lige om netop din flotte bil og de anekdoter der hører til den som vi kan bringe i vores klubblad til efteråret.
Eller få taget det mest fantastiske billede af den i sommersolen til næste års kalender.
/Bestyrelsen