28. OPEL GT EUROPATRÆF

Hvornår:
3. juni 2022 kl. 17:00 – 5. juni 2022 kl. 14:07
2022-06-03T17:00:00+02:00
2022-06-05T14:07:00+02:00
Hvor:
Karensmindevej3 5500 Middelfart
Pris:
Gratis

Velkommen til det 28. Opel GT Europatræf i Pinsen, fredag den 3. juni til søndag den 5. juni 2022

Opel GT Klub Danmark inviterer alle Opel GT interesserede til at deltage i eller besøge Europatræffet, som afholdes på hotel Comwell Middelfart.

Træfstedet

Europatræffet afholdes på hotel Comwell Middelfart. Træfpladsen er beliggende lige omkring og udenfor hotellet, så både træfplads, forplejning og overnatning er alt samlet få skridt fra hinanden.

På træfpladsen, hvor bilerne vil blive udstillet, vil der være salg af mad og drikkevarer, salg af reservedele og tilbehør, telte med borde og bænke, informationstelt, afvikling af Beauty Contest’en hvor bilerne bliver vurderet i 3 klasser, bilvaskeplads og meget, meget mere.

På hotel Comwell Middelfart kan deltagerne booke værelser med rabat.

Lørdag og søndag aften er der på hotel Comwell Middelfart middag for alle deltagerne. Ved middagen søndag aften vil der samtidig være præmieoverrækkelse af konkurrencernes vindere.

Med andre ord – så er alt samlet ét sted. Bilerne kan blive parkeret på træfpladsen om natten, så man undgår at skulle køre til og fra overnatningsstedet.

Program

Fredag:

  • Fra kl. 14: Ankomst. Indgangsporten åbner
  • Kl. 14 til senest kl. 24: Dækspark og socialt samvær på træfpladsen
  • Kl. 17: Salgsbod med salg af øl, vand, sandwich, kaffe & kage åbner
  • Senest kl. 24: Salgsboden lukker

Lørdag:

  • Kl. 8: Indgangsporten åbner
  • Kl. 8 til senest kl. 24: Dækspark og socialt samvær på træfpladsen
  • Kl. 10: Salgsboden med salg af øl, vand, sandwich, kaffe & kage åbner
  • Kl. 12: Officiel åbning af Europatræf 2022. Velkomst på træfpladsen
  • Kl. 13-16: Køretur 1
  • Kl. 18: Salgsboden lukker
  • Kl. 19: Buffetmiddag på hotel Comwell Middelfart
  • Kl. 20: Salgsboden genåbner
  • Senest kl. 24: Salgsboden lukker

Søndag:

  • Kl. 8: til senest kl. 24: Dækspark og socialt samvær på træfpladsen
  • Kl. 9 – 10: Møde i Dachverband i teltet på træfpladsen
  • Kl. 10: Salgsboden for salg af øl, vand, sandwich, kaffe & sandwich åbner
  • Kl. 10.30-13: Køretur 2
  • Kl. 14-17: Beauty contest for tilmeldte biler
  • Kl. 18: Salgsboden lukker
  • Kl. 19: Festmiddag og præmieoverrækkelse på hotel Comwell Middelfart
  • Kl. 20: Salgsboden genåbner
  • Senest kl. 22: Salgsboden lukker

Mandag:

  • Europatræffet slutter. Hjemrejse

Under hele træffet vil der være salg af reservedele og tilbehør fra vores partnere.

Programmet kan blive ændret løbende frem til Europatræffet. Hold derfor øje med opdateringer her på hjemmesiden. Det endelige program vil tillige blive udleveret ved ankomsten i velkomstpakken.

Adresse

Adressen er:

Hotel Comwell Middelfart
Karensmindevej 3
5500 Middelfart

Indkørsel ad Skovsvinget lige overfor Burger King. Se kortet nedenfor:

For kørselsvejledning – brug dette link.

Velkomstpakke

Ved ankomst skal deltagerne melde sig ved indgangsporten ved indkørslen til træfpladsen. Her vil der blive udleveret en velkomstpakke med program, praktiske informationer, stemmeseddel, armbånd, kort til køreturene m.m.

Efter registreringen ved ankomsten – bliver deltagerne anvist en parkeringsplads på træfpladsen.

Køreture

Der er lørdag og søndag to køreture i nærområdet, hvor deltagerne i deres Opel GT får mulighed for at opleve naturen og seværdighederne i området omkring Middelfart.

Tilmelding er ikke nødvendig. Der er afgang fra træfpladsen på tidspunkterne, der fremgår af programmet

Konkurrencer

Beauty Contest

Sammen med tilmeldingen til træffet er det muligt at tilmelde sin Opel GT til Beauty Contest’en, der afvikles efter Dachverbands regler i følgende 3 klasser:

  • Klasse 1: Original
  • Klasse 2: Let modificeret
  • Klasse 3: Stærkt modificeret

Kriterierne for indplacering i klasserne følger Dachverbands regler, der kan findes her.

Deltagerfavorit

Alle tilmeldte deltagere modtager i velkomstpakken en stemmeseddel, hvor man kan stemme på sin favorit blandt alle deltagende Opel GT’er.

Længst kørte distance

Vi ønsker at gøre noget særligt overfor de Opel GT ejere, der kommer fra adresser, der ligger langt fra Middelfart. Derfor er der en særlig præmiering til den tilmeldte deltager, der har kørt længst for at deltage i Europatræffet. Her anvendes den afstand som Google Maps beregner som den hurtigste rute fra deltagerens private bopæl til træfpladsen.

Præmiering

Sammen med middagen søndag aften på hotel Comwell Middelfart vil der blive uddelt præmier til nr. 1, 2 og 3 i Beauty Contest’en, til vinderen af deltagerfavoritten og til dén deltager, der har kørt længst for at deltage i Europatræffet.

Reservedele og tilbehør

Vores partnere vil på træfpladsen sælge reservedele og tilbehør fra deres stande.

Det er tilladt for deltagerne i Europatræffet at sælge egne reservedele og tilbehør til Opel GT fra området omkring egen bil på træfpladsen. Hvis du ønsker en særskilt stand sammen med vores partnere – så kontakt os på info@opelgtklub.dk for at aftale nærmere.

Møde i Dachverband

Søndag kl. 9.00 er der møde i Dachverband, som afholdes i teltet på træfpladsen.

Tilmelding til Europatræffet

Tilmeldingen til Europatræffet sker på dette link.

Det er muligt at tilmelde sig som deltager med adgang til træfpladsen ved Europatræffet, køretur etc. i hele weekenden, eller kun lørdag eller søndag.

Udover deltagelsen i selve træffet tilmelder man sig separat til middagene om aftenen, enten lørdag og søndag, eller kun lørdag eller søndag. Det er også muligt at tilmelde gæster til deltagerne til middagene, der ikke deltager i træffet på træfpladsen, men kun i middagene lørdag og søndag, eller kun lørdag eller søndag. Drikkevarer for egen regning, som afregnes til hotellet ved middagen.

Priserne er:

Pr. deltager i hele weekenden:  240 kr.
Pr. deltager enten lørdag eller søndag:  150 kr.
Tillæg pr. deltager, der ikke er medlem af
Opel GT Klub Danmark eller anden europæiske
Opel GT klub tilknyttet Dachverband:
 35 kr.
Deltagelse i Beauty Contest pr. bil:  75 kr.
Buffetmiddag lørdag, pr. person:  195 kr.
Festmiddag søndag, pr. person:  275 kr.

 

Børn under 12 år deltager gratis i træffet, og betaler halv pris til middagen.

Ved tilmeldingen skal du acceptere vores deltagerbetingelser og give samtykke til at vi må anvende dine persondata i forbindelse med Europatræffet.

Efter tilmeldingen udsendes der en bekræftelse sammen med en rabatkode til brug ved bestilling af værelser på hotellet.

Tilmeldingsfristen til Europatræffet er den 15. april 2022.

Hotel

Vi har forhåndsreserveret 100 værelser på hotel Comwell Middelfart, hvor træfpladsen ligger umiddelbart opad. Når de 100 værelser er booket af deltagerne, er der ingen garanti for flere værelser, hvorfor vi anbefaler at booke værelser i god tid.

Ved brug af rabatkoden, som tilsendes samtidigt med bekræftelsen på tilmeldingen til Europatræffet, kan vi tilbyde overnatning til:

  • 400 kr. per person per nat i dobbeltværelse, og
  • 600 kr. per person per nat i enkeltværelse

I priserne er der indeholdt morgenmad.

Deltagerne i Europatræffet bestiller og betaler selv overnatning direkte ved kontakt til:

Comwell Middelfart
Karensmindevej 3
5500 Middelfart
Telefon +45 6341 8100
Email: hotel.middelfart@comwell.com

Husk at oplyse rabatkoden, som sendes sammen med bekræftelsen på tilmeldingen til Europatræffet for at opnå ovenstående priser.

Informationstelt

På træfpladsen er der et informationstelt, hvor man kan finde information og oplysninger vedrørende Europatræffet.

Tilmeldte deltagere

Vi vil løbende her på hjemmesiden opdatere listen med tilmeldte deltagere, som kan ses her.

Attraktioner og sightseeings

Når du alligevel deltager i Europatræffet – hvorfor så ikke tage et par ekstra dage før eller efter – for at opleve nogle af de mange andre attraktioner og sightseeings, der er i nærområdet.

Det kunne for eksempel være:

Flere muligheder kan findes her: https://comwell.com/hoteller/comwell-hotel-middelfart/faciliteter-og-vaereleser/aktiviteter#oplevelser_i_naturen

Besøg også Visit Lillebælt for flere informationer om alle attraktionerne og sightseeings i området: https://www.visitlillebaelt.dk/

Kontakt

Har du spørgsmål til Europatræffet, som du ikke finder svar på her, så kontakt Opel GT Klub Danmark på info@opelgtklub.dk

Highlights

  • Alle biler samlet ét sted – bilerne kan blive på træfpladsen om natten
  • Hotel ved siden af træfpladsen med rabat til deltagere
  • Salg af reservedele/tilbehør
  • 2 arrangerede køreture i nærområdet
  • Bilvaskeplads
  • Kåring af flotteste Opel GT’er, deltagerfavorit og længst kørte distance
  • Salgsbod med salg af øl, vand, sandwich, kaffe & kage
  • Middag lørdag aften
  • Festmiddag med præmiering søndag aften
  • Gratis adgang for publikum

 

På gensyn i Middelfart til det 28. Opel GT Europatræf den 3. – 5. juni 2022.

 

Tilmeld dig træffet her: Tilmelding til Europatræf 2022