Navnet “Adam Opel” er i dag pseudonym for tyske biler af høj kvalitet.
Og naturligt nok, for der er rullet mere end 60 millioner biler af samlebåndet, siden firmaet startede automobilproduktion i 1899.
Gennem næsten 90 år, det europæiske flagskib for amerikanske General Motors. I dag en del af PSA Gruppen.
1862.
Låsesmed Adam Opel vender i august 1862 hjem fra Paris. I et hjørne af sin onkels kostald i Rüsselsheim, begynder han i september, at fremstille sin første symaskine.
Skønt den reelle start altså er 1862, så markere d. 21. januar 1863, den officielle start på firmaet ”Adam Opel”, da den første medarbejder ansættes. Og den 10. april indrykkes den første annonce.
Selvom symaskinen er det første og vigtigste i Opels tidlige produktion, ja så produceres der også andre ting, fx patent propper til flasker, og forseglingsudstyr til vintønder, noget der forbliver en del af produktionen helt frem til 1896.
I november 1868 gifter Adam Opel sig med Sophie Marie Scheller. De får sammen fem sønner.
Adam har erhvervet en grund, der grænser op til jernbanenettet. Her etablere han en fabrik, med eget kraftværk. Fabrikken udvides løbende, i trit med udvidelsen af Opels produktioner.
Den 19. August 1911 nedbrænder næsten hele Opel komplekset i Rüsselsheim. Kun et kraftværkstårn fra 1909 står tilbage. Man har gennem et stykke tid overvejet helt at droppe symaskine divisionen, da man mangler plads til de mere indbringende cykel- og automobil divisioner.
Da produktionen gøres op efter branden, mangler der kun et dusin for at runde 1.000.000 symaskiner. Man samler stumperne fra nogle fjernlagere sammen, så de sidste kan produceres. Således kan et pænt rundt tal stå til ære over produktionen af symaskiner.
Velocipeden og sikkerhedscyklen.
En anden nyvinding i tiden er ”væltepeteren”. Adam Opels nysgerrighed vækkes under en rejse til Paris i 1884. Der bestilles én hjem. Den kommer som samlesæt, men skønt det ikke er noget problem at samle velocipeden, så er det yderst vanskeligt for Adam at styre den. Han er skuffet, og beslutter hurtigt at denne “ben knuser” straks skal sælges.
Det viser sig at blive en både let og god forretning, fortjenesten er faktisk bedre en den han henter på symaskinerne. Samtidig plager hans sønner om at få deres egen cykel. Dette er grundlaget for, at Opel, i 1885, udvider sortimentet.
I starten importeres cyklerne fra England, samles og videresælges. Men i ’86 opstartes egenproduktionen, bl.a. med en helt ny type cykel, med to lige store hjul. I 1888 opføres en ny stor fabrikshal til cykelproduktion, samtidig med at antallet af solgte symaskiner nærmer sig de 500.000.
Kendskabet til Opel som cykelproducent, udbredes bl.a. via de mange sejre, brødrene Opel opnår på firmaets modeller.
I midten af 1930erne går automobilproduktionen så godt, at mere plads er krævet. Der er ikke mulighed for udbygning i grundplan. Dette medfører, at Opel i 1936 sælger sin cykelproduktion til en af sine største konkurrenter, NSU fra Neckarsulm, der har startet produktion af cykler på samme tid som Opel, her fortsætter NSU-Opel cyklerne som NSUs lavpris version. Under de forskellige modelnavne, er 2½ million Opel cykler trillet ud til folket.
Det første Opel automobil.
Vi betragter i dag ofte Carl Benz og Gottlieb Daimlers første vogne fra 1885/86, som de første automobiler, og det er da også dem, der gør indtryk på familien Opel, om end på hver sin måde.
Adam Opels interesse for nye tekniske tiltag udleves endnu engang, i februar 1895 køber han en Benz-Wagen Phaeton 4-5PS. Igen skuffes han. Hans foragt og afsky for den hesteløse vogn er stor. Han lægger ikke skjul på dette, og kaldte disse dyre og langsomme transportmidler for ”en legetøjsvogn for de rige”. D. 8. september 1895 dør Adam Opel, han bliver 58.
Modsat Opel, er der andre hos hvem automobilet vækker stor interesse. Bl.a. en låsesmed fra Dessau (Sachsen-Anhalt) ved navn Friedrich Lutzmann, i 1893 køber han en Benz Victoria, det første automobil i Dessau, og denne bliver udgangspunktet for hans produktion. Ligesom Adam Opel gjorde med symaskinen, ser Lutzmann stort potentiale i automobilet, han begynder at videreudvikle og forbedre hans Benz, hvilket fører til etableringen af egen fabrik i 1895.
På Hotel Bristol i Berlin bliver der d. 30. september 1897 afholdt den første internationale automobil udstilling i tyskland, det vi i dag kender som IAA Frankfurt. Ved samme lejlighed dannes, på foranledning af Gottlieb Daimler, Carl Benz og Rudolf Diesel, også tysklands første motor klub; Mitteleuropäische Motorwagenverein (Centraleuropæisk Motorvognsklub). For at markere dette, afholdes en lille konkurrence, et løb fra Hotel Bristol til Potsdam og retur. Benz og Daimler er naturligvis repræsenteret med egne fabrikationer, men den der bliver bedømt til at have klaret turen bedst, det er Lutzmann!
Nogle af vidnerne hertil er Carl og Wilhelm Opel. De er draget til Berlin med det formå for øje, at vurdere muligheden for opstart af en automobilproduktion. Der skyldes bl.a. et kollapsende cykelmarked. Opel har på dette tidspunkt 1.500 ansatte, der årligt fremstiller 16.000 cykler, og 20.000 symaskiner.
Således opmuntret af hvad de har set, og anerkendende de tekniske forbedringer Lutzmann bl.a. har brugt hjullejet til at frembringe, drager Carl og Wilhelm til Dessau for at indlede forhandlinger med Lutzmann. Resultatet bliver at Opel køber ”Anhaltische Motorwagenfabrik”, Lutzmann og hans folk pakker alt deres værktøj og dele, og flytter til Rüsselsheim i vinteren 1897, hvor de får et lille afsidesliggende værksted stillet til rådighed. Aftaler er, at Lutzmann skal lede Opels nye motorvogns division, hvor der skal udvikles passende modeller.
I året 1899 kan Opel så udbyde deres første automobil, ”Opel Patent Motor Vogn, System Lutzmann”, til salg. Den er udviklet gennem et helt år (1898), stadig med udgangspunkt i Lutzmanns første idéer fra ’93, og den ligner til forveksling de fleste andre på markedet. Topfarten er ca. 20 km/t, og der sælges 11 eksemplarer i det første år. Den produceres frem til 1901 i, i alt 65 eksemplarer.
Der er på dette tidspunkt ca. 3.000 selvstændige bilmærker, primært i Europa. Men Lutzmann er kun fokuseret på at lave yderligere forbedringer af den oprindelige vogn, frem for at udvikle nye og tidssvarende modeller. Dette må Opel brødrene sande under en udstilling i år 1900, hvor særligt de franske vogne trækker opmærksomhed. Efter denne oplevelse beslutter man at samarbejdet med Lutzmann må ophører, og man genovervejer hvorvidt man skal forblive i automobilindustrien. I stedet begynder man, at sætte motorer på nyudviklede cykler. Men brødrene Opel er overbevist om at biler er vejen frem, og de drager til Paris i troen på, at de også denne gang skal finde kilden til endnu en succesfuld produktion. Her indledes et samarbejde med franske Louis Renault, om salg af hans vogne i Hessen, men Opel frygter at Renault ikke vil være stabil nok i sine leverancer. Således laver Opel en “backup” aftale med Alexandre Darracq fra Darracq & Cie, hvori man får eneret på salg i hele Tyskland, samt Østrig-Ungarn. Desuden indebærer dette agentur retten til selv, at fremstille Darracq modeller på fabrikken i Rüsselsheim. Man lancerer 11 forskellige Opel-Darracq modeller frem til 1908. Samtidig introducerer man også eget design og egne motorer i efteråret 1902, introduceret på Hamborg Motor Show samme år.
Der er to faktorer, der er med til at sikre Opel et stigende salg. Den ene er det allerede eksisterende forhandlernet for cykler og symaskiner, den anden er de erfaringer man gjorde sig i cyklens barndom – markedsføring gennem sportsresultater. Fra 1903 er Opel leveringsdygtige i en 4 cylinders motor, der viser sit vær i en række styrkeprøver. Wilhelm Opel opnår fortjent opmærksomhed, da han vinder motorløbet ”kejserstolen”. Carl Jörns er en succesfuld cykelrytter, der har valgt at stoppe sin to hjulede karriere, han bliver ansat hos Opel som testkører samme år, og bliver en vigtig del, af den enestående succes man oplever indenfor motorsporten i de følgende år.
I 1906 når man automobil nr. 1.000, og firmaet etablerer en afdeling i Berlin, under ledelse af den yngste Opel søn, Ludwig. Aftalen med Darracq udløber i 1907, og Opel vurderer at man kan stå på egne ben, hvilket fører til det hidtil største salgsmæssige gennembrud.
“Doktorvognen” fra 1909 er en lille og “billig” bil, der rammer en købedygtig niche. Nu kan embedskørsel let og sikkert foretages af læger, dyrlæger, sagfører mv., uden chauffør. Men det er ikke salgstallene der interessere Opel, det er nemlig ikke her man vinder prestige på automobil markedet. Det gør man derimod på racerbanen. Det er motorerne der er i fokus – fly, traktorer, motorplove, lastbiler, Opel producerer til det hele.
I automobil divisionen formår de 3.100 ansatte at producerer 3.202 biler på ét år (1912). Opel er nu den største producent af automobiler i tyskland, en position der holdes en lang årrække frem.
Med udbruddet af den store krig (1. verdenskrig) bliver en rationalisering af produktionsformen nødvendig, da det strømmer ind med ordre fra den tyske hær. Det er primært produktion af lastvogne, samt motorer til fly, både egne motorer og motorer produceret under licens fra Bayerische Motor Werke (BMW). Adam Opels yngste søn, Ludwig, falder på den russiske østfront i 1916.
Moderne tider.
Versailles traktatens ordlyd skaber praktiske udfordringer for Opel. Det er vanskeligt at skaffe råvare. Det er besværligt at eksportere produkterne. De dyre modeller har ikke længere så stort et publikum.
Efter et besøg hos bl.a. Henry Fords fabrikker i 1923, foreslår Wilhelm von Opel, at firmaet sætter “alt på ét bræt”. Som den første tyske automobilproducent, indfører Opel samlebåndet. Der føres nu kun én model; ”Løvfrøen”. En lille og billig bil, der skal vise sig, at være vejer frem for Opel.
Som noget helt nyt for industrien, indfører Opel faste priser på service og reparationer, samt mulighed for køb af reservedele.
Med en markedsandel på 37,5 % omdannes familiefirmaet d. 3. december 1928 til et aktieselskab (AG).
1929 bliver endnu et vigtigt år, både for firmaet og for familien Opel. Wilhelm von Opels søn Fritz skaber sensationel omtale, da han ved en række sensationelle forsøg med raketfremdrift af biler, får øgenavnet ”raket Fritz”. Men trods et godt omdømme, og et moderne produktionsapparat, ser man nervøst på fremtiden. Hele familieformuen er bundet i produktionsapparatet og kan således ikke umiddelbart realiseres til rede penge. Således sælger Wilhelm og Friedrich von Opel, bare halvanden måned efter tegningen, og 30 år efter opstarten af automobileventyret, 80 % af de 60.000 aktierne til amerikanske General Motors Corporation. De resterende 20 % opkøbes i oktober 1931. Opel er nu et selskab i GM koncernen.
Efter GMs overtagelse begynder en effektiviserings proces. Man afvikler løbende de eksisterende modeller, og der påbegynder eksport til andre lande, gennem GMs forhandlernet, herunder GMI i Danmark. I ’31 er der i Rüsselsheim 13.000 ansatte, der producerer 500 biler og 6.000 cykler – om dagen!
Opels folkevogn.
Rigskansler Hitler havde ved åbningen af Berliner Automobil udstillingen i februar ’33 udtalt at: “hans regering ville støtte enhver plan, der ville kunne skaffe den menige tysker en billig bil”. I Maj måned 1934 holder Adolf Hitler et møde med GMs øverste chef, James Mooney. Dagsordnen for dette møde er realiseringen af en af Hitlers “visioner” for det tyske folk. Han vil ha’ en bil til en pris på 990 RM (den billigste Opel på dette tidspunkt, er en P4, til 1.650 RM). Hitler kalder i samtalen sit projekt for “folkevognen”.
Samarbejdet mellem Opel og Hitler blev aldrig til noget, dels fordi GM ikke viste den store interesse, og dels fordi den tyske føre bar en vis misbilligelse for alle ikke-tyske firmaer, herunder Opel. Det ender med at blive staten, der gennem Kraft durch Freuden, realisere projektet.
Men på Berliner Automobil udstillingen i februar ’35 kan man præsentere Opels svar på en “folkevogn” (Porche’s projekt bliver først realiseret fra ’37).
Den første tyske bil med et selvbærende stål chassis. Navnet på dette nye vidunder er omhyggeligt valgt af General Motors. Olympia, i anledning af de Olympiske leges afholdelse i Berlin det følgende år. Prisen er – apropos – 2.500 RM.
Som en del af reklamefremstødet sender man i marts 1935 en Opel Olympia til Rio de Janeiro, indeni den legendariske Zeppeliner; Hindenburg. Rio de Janeiro skulle have været vært for OL i 1940, nu bliver det så 2016 i stedet.
Tidligere tiders erfaring med godt salg for små biler til små priser medfører i 1936 lanceringen af Kadett, der er en slags mini udgave af Olympia’en.
Samme år sælges cykelproduktion til NSU fra Neckarsulm. Adam Opels oprindelige produktioner er nu ikke længere en del af firmaet. Nu er en ny rekord ved at blive sat, produktionen af motoriserede firhjulede køretøjer. Opel er den første tyske virksomhed der producere mere end 120.000 biler om året, hvilket er helt i overensstemmelse med GM’s målsætninger for deres tyske flagskib. Og i 1937 kan Opel så bryste sig af at være Europas største producent af biler.
Men rigets storhed og fremdrift kræver også store og potente biler, ikke kun Mercedes-Benz’er. I ’37 lancerer firmaet nyt flagskib, nemlig Admiral, samt de smukke Six og SuperSix, der kun produceret i knapt 2 år. I ’38 introduceres Kapitän, og samme år kommer Olympia i en “ny” model.
GM afviser kategorisk en anmodning i juni 1940 om produktion af ammunition til den Tyske Armé. Som et resultat af dette overtages fabrikken af det Tredje Rige. Opel nr. 1.000.000 ruller af samlebåndet kort før man i oktober 1940 officielt stopper produktionen af person biler. Dog bliver der uofficielt produceret et fåtal af Kapitän frem til ’43, ellers producerer fabrikken nu udelukkende til den tyske krigs maskine. Samtidig forbereder man nye efter krigs modeller, med troen på en hurtig og overbevisende tysk sejer over Europa, har man en ”Super Olympia” i støbeskeen.
Opel fabrikken i Brandenburg er under krigen Europas største producent af lastbiler (Opel Blitz). Og hjemme i Rüsselsheim fremstiller man bl.a. Olympia motorer til brug i NSU mini tanks. Til Luftwaffen fremstiller man under licens, BMW motorer. Men det er ikke kun i Brandenburg man producere Opel Blitz, også på Daimler-Benz fabrikken i Mannheim produceres Blitz, under licens. Dette gør Opel til et oplagt bombemål for de allierede styrker.
Den 6. august 1944 jævnes både fabrikken i Rüsselsheim og Brandenburg nærmest med jorden. I Rüsselsheim er det eneste der står tilbage, kraftværkstårnet fra 1909, der nu har overlevet den altødelæggende brand i 1911 samt to verdenskrige.
I Juni 1946 bliver det resterende produktionsapparat til Kadett modellen afmonteret i Rüsselsheim og sendt med tog til det Sovjet Russiske Leipzig, som krigsbytte, herfra bringes det til Rusland, hvor Kadett genopstår som Moskvitch 400.
Fornyet fremgang.
Efter den anden verdenskrigs afslutning, opnår Opel atter en position som tysklands førende producent af automobiler. Produktionen opstartes i 1947 med Blitz, herefter følger Olympia og Kapitän. Alle samme model som før produktionsstoppet i ’40.
I 50erne er det næsten halvdelen af alle biler der eksporteres til andre lande.
Gennem 60erne og 70erne udvides modelprogrammet kraftigt, og en række nye fabrikker skyder op forskellige steder i Europa. I 1971 rundes bil nr. 10.000.000.
General Motors har siden 1925 ejet den engelske mærke Vauxhall. I sidste halvdel af 70erne udfaser GM Vauxhalls egne modeller. Herefter er Vauxhall reelt højrestyrede versioner af Opels modeller.
Opel når at runde 50 millioner biler, inden man i 1999 fejre 100året for salget af den første Opel.
Der er en del at fejre. Opel er GMs yndling i Europa. Det er Opel der udvikler de nye motorer, undervogne, karosserier eller som branchen kalder det, platforme. Og det er ikke kun til Vauxhall, men også Saab, som GM har haft styring over siden 1990. Samtidig bruges Opels platforme også på nogle af de amerikanske mærker, Buick, Pontiac og Cadillac.
Udviklingen af nye platforme bliver både Opels akilleshæl, og Opel redning.
I 2008 sker der noget bemærkelsesværdigt, skønt det hengår i relativ ubemærkethed. General Motors her i 77 år i træk været verdens største automobilproducent. Men i 2008 må generalen se sig forvist til en anden plads, overgået af Toyota.
Det kan syntes et mindre tab, men realiteterne er mere dystre. GM har ikke tjent penge de sidste mange år, og Opel er en stor del af denne byrde.
Dette er kun en del af de ting, der føre til muligheden for en ny start i juli 2009.
Betalingsstandsning.
Det der i dag betragtes som starten på krisen, folder sig ud i midten af 2009. General Motors bryder sammen. Opels skæbne er uvis. Officielt er firmaet Adam Opel GmbH tilsalg. Det samme er bl.a. Saab. Der er flere bud på Opel, og alt tyder på et Hollandsk – Canadisk køb. Men ganske uventet vælger GM pludseligt at beholde Opel. Der er mange grunde hertil. Én af dem, er retten til brug af de udviklede, men endnu ikke brugte platforme, som GM/Opel har bekostet.
Enden bliver, at GM beholder Opel som sit europæiske flagskib, gør Vauxhall til et datterselskab af Opel, og søger at skille sig af med Saab, der siden købet, kun har været en stigende udgift for amerikanerne. General Motors flytter sit europæiske hovedkontor til Rüsselsheim.
Oven i al dette, har Opel fået ny designer, der skal aske cigar image af, og genskabe Opel som en visuel interessant bil. Første blik for dette kommer i 2008. Hvilket givet vis er med til at fastholde troen på Opels fremtid, under den svære tid i efteråret 2009.
Skønt stigen salgstal, og gennemførslen af en moderne designlinje over alle modeller, lykkedes det stadig ikke GM at skabe overskud i Europa. Samtidig valker generalen stadig på sine hjemmelige fødder. Det kulminere i 2017 med salget af Adam Opel AG, og underselskabet Vauxhall, samt Opel banken, til franske Group PSA. PSA har en ambition om, at blive den førende bilproducent i Europa. Det kræver bl.a. volumen, og hybrid/el-bil teknologi, noget som købet af Opel kan give dem. Så må vi bare håbe, at de ikke laver en Simca…
En interessant udvikling for et firma, hvis grundlægger hadede cykler – og nærede stor afskyg ved synet og lyden af et automobil.