Kalender

Hvert år udgiver vi en Opel kalender, der sendes til alle medlemmer, sammen med årets sidste klubblad. Den indeholder billeder af medlemmernes biler – som de selv har indsendt.
Har du taget et godt billede af din bil? Så send det til: kalender@historisk-opelklub.dk

Træf kalenderen herunder, indeholder datoer for kommende klubtræf, samt for stumpemarkeder, hvor klubben er repræsenteret med en stand. Endvidere også enkelte træf hvor klubbens medlemmer, via klubben, er inviteret til at deltage. Kalenderen opdateres løbende.

For yderligere info omkring arrangementerne i klubben, se nyeste klubblad.

Ønsker DU at afholde et arrangement i klubregi? – er her lidt retningslinier, og kontaktinfo!

 

Mai
22
Fr.
Pinsetræf 2026 @ Pinsetræf vestbirk camping
Mai 22 – Mai 25 all-day

Pinsetræf 2026 afholdes på Vestbirk Camping, Møllehøjvej 4, 8752 Østbirk fra fredag d. 22. maj til mandag d. 25. maj. 

Foreløbigt program:

 Fredag:          Ankomst til træffet.

Lørdag:          Åbning af træffet. Køretur i lokalområdet med indlagt frokost. Middag og fest i „Laden“

Søndag:        Vil der være marked og  udstilling af vores biler. Præmieuddeling. Afslutning af træffet.

Man er velkommen til at blive på pladsen til mandag.

Campingpladsen tilbyder hytter, safaritelte og campingvogne. Se mere på vestbirk.dk, så hjælper Lene med at vælge den bedste pris for dig/jer.

Vi har forhåndsreserveret et samlet område frem til 1. marts 2026. Herefter frigives pladserne til offentlig booking.

Booking sker direkte hos campingpladsen på 75781292. Sig at I kommer fra Historisk Opel Klub. Kundenummer 56252 – Karen Margrethe Bak. I kan også skrive til: info@vestbirk.dk. Oplys gerne telefonnummer. Hvis I selv booker via campingpladsens hjemmeside, kan I ikke booke i det reserverede område.

Se mere i „Blik og Platiner“ som kommer i februar.

Mai
23
Sa.
Græsted Veterantræf @ Græsted Markedsplads
Mai 23 – Mai 25 all-day

Græsted Veterantræf – 23.–25. maj 2026 (Pinsen)

Nostalgi og mekanik – en oplevelse, som hele familien kan tage med hjem og tale om længe efter.

Nåede du det ikke sidste år? Så glæd dig, for Acabus Teater kommer igen. En oplevelse, der er svær at beskrive – men tænk en tidsrejse i særklasse.

Vi får besøg af dampmaskiner fra både Holland og Danmark, og vi glæder os til at vise disse imponerende maskiner frem.

Er du til veterankøretøjer, så er Græsted Veterantræf stedet at være. Her finder du køretøjer af alle slags – lige fra kampvogne, lastbiler og veterantraktorer til meget mere.

Der er oplevelser for alle:

  • Cirkus Trapez
  • Dyrskue
  • Reenactment
  • Og meget, meget mere

Følg med på vores hjemmeside – programmet byder på endnu flere oplevelser.

Kan du ikke nå det hele på én dag? Intet problem – der er mulighed for camping på vores campingområde.

Vi ses i Pinsen i Græsted!

Mai
30
Sa.
Oldtimerløbet 2026 @ Ringridderpladsen i Gråsten
Mai 30 all-day

Vi inviterer deltagere og publikum indenfor til en stor, farverig og mangfoldig motorhistorisk oplevelse,
med stemning som i de gode gamle dage.

Køretøjer ældre end 1990 kan deltage.

Har du ekstra plads i bilen ?
Som noget nyt, vil vi gerne prøve at formidle muligheden for, at deltagerne kan tilbyde at tage én eller flere passagerer med i et køretøj.
På den måde kan interesserede publikummer køre med i Oldtimerløbet og få del i den store oplevelse.
Når du køber dit startnummer, beder vi dig sætte et flueben ud for, om du har lyst til at tage en eller flere passagerer med på turen.
Du kan også hente et skilt i informationen, som du kan sætte et synligt sted på køretøjet, hvor der står at du kan tage x-antal passagerer med på turen.

 OBS: Børn under 18 år skal være i ledsagelse med en voksen.
Oldtimerløbet kan ikke gøres juridisk ansvarlig, da vi kun hjælper til med formidlingen.

Med venlig hilsen

Veterankøretøjstræf i Ans @ Markedspladsen
Mai 30 @ 10:00 – 16:00
Juni
14
So.
Gavnø Classic Autojumble 2026 @ Gavnø Slot
Juni 14 @ 10:00 – 17:00

Klubben deltager igen i år med en stand på det traditionelle Gavnø Classic Autojumble

Husk at tilmelding skal ske direkte til Gavnø på dette link: Biler på Gavnø – Gavnø Slot senest 1/6-2026